{"id":52672,"date":"2025-11-05T19:39:14","date_gmt":"2025-11-05T18:39:14","guid":{"rendered":"https:\/\/iwater.dk.web05.webtohosting.dk\/?p=52672"},"modified":"2026-06-18T15:00:59","modified_gmt":"2026-06-18T13:00:59","slug":"hydrogenrigt-vand-som-modulator-for-tarmmikrobiota","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/iwater.dk\/en\/artikel\/videnskab\/hydrogenrigt-vand-som-modulator-for-tarmmikrobiota\/","title":{"rendered":"Hydrogenrigt vand som modulator for tarmmikrobiota?"},"content":{"rendered":"

Sergej M. Ostojic *<\/p>\n\n\n\n

FSPE Applied Bioenergetics Lab, University of Novi Sad, Novi Sad, Serbien<\/p>\n\n\n\n

N\u00f8gleord<\/b>
Hydrogenrigt vand
Mikrobiota
Inflammatorisk tarmsygdom\u2028
Metanogener
Butansyre<\/p>\n\n\n\n

Resum\u00e9<\/h2>\n\n\n\n

Hydrogenrigt vand (HRV) er en innovativ funktionel drik, som formodes at oppeb\u00e6re mange fordele for den menneskelige sundhed, herunder god tarmfunktion og opregulering af tarmmikrobiota. Eftersom hydrogenrigt vand kan bidrage med molekyl\u00e6r hydrogen, kan det v\u00e6re et bekvemt medium til at tilf\u00f8re tarmkanalen denne bioaktive gas og muligvis modulere aktiviteten af b\u00e5de hydrogenproducerende og hydrogenforbrugende bakterier, idet begge findes i rigeligt omfang i tarmmikrobiota. Denne artikel opsummerer fund fra tidligere studier og vurderer, hvordan mikrobiota reagerer p\u00e5 indtag af hydrogenrigt vand, samt kommer ind p\u00e5 mulige mekanismer og medicinske konsekvenser af denne interaktion. Det lader til, at kun en h\u00e5ndfuld studier, alle offentliggjort fra 2018 og frem, af gnavere og et enkelt randomiseret, kontrolleret fors\u00f8g med mennesker har unders\u00f8gt, hvordan indtag af hydrogenrigt vand kan p\u00e5virke tarmmikrobiota. Beskyttelse af tarmbarrierens integritet og opregulering af butyratproducerende bakterier som f\u00f8lge af indtag af hydrogenrigt vand er set i de fleste studier med deraf f\u00f8lgende forbedring af de kliniske karakteristika for forstyrrelser i tarmmikrobiota som f\u00f8lge af hydrogenrigt vand, herunder omfanget af diarr\u00e9, v\u00e6gt og v\u00e6sketab. Ingen effektive multicenterfors\u00f8g har dog hidtil vurderet effekten af indtag af hydrogenrigt vand ved almindelige marvtarmlidelser med problemer med tarmfloraen, herunder inflammatorisk tarmsygdom, irritabel tyktarm, gastroenteritis og infekti\u00f8s colitis. Hydrogenrigt vand kan vise sig at v\u00e6re fremtidens funktionelle drik, der vil kunne finjustere endogen H2 homeostase og modulere tarmmikrobiota, men vil dog fortsat skulle opfattes som en eksperimentel drik, der ikke kan anbefales til generel brug i befolkningen.<\/p>\n\n\n\n

Introduction<\/h2>\n\n\n\n

Hydrogenrigt vand (eller hydrogenberiget vand) er en funktionel drik, der er ved at vinde indpas, med formodet positiv effekt p\u00e5 det menneskelige helbred. I l\u00f8bet af de sidste omtrent 10 \u00e5r er der offentliggjort mere end 150 studier af hydrogenrigt vand, hvor alene fors\u00f8g med mennesker indberettet i 2019-2020 har peget p\u00e5 fordelagtige virkninger af at indtage hydrogenrigt vand hos for eksempel patienter med ikke-alkoholisk fedtlever (Korovljev, Stajer, Ostojic, LeBaron, & Ostojic. 2019), metabolisk syndrom (LeBaron et al., 2020), hos eliteidr\u00e6tsfolk for at afhj\u00e6lpe psykometrisk tr\u00e6thed (Mikami et al., 2019) og opn\u00e5 resultatforbedring (Botek, Krej\u02c7c\u00ed, McKune, and Sla\u00b4de\u02c7ckov\u00b4a, 2020) samt raske voksne for at neds\u00e6tte inflammatoriske reaktioner og forebygge apoptose (Sim et al., 2020). Selvom der s\u00e6ttes sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved flere af de medicinske egenskaber (Ostojic, 2019) er hydrogenrigt vand en \u00e5benbar kilde til molekyl\u00e6r hydrogen (H2), en bioaktiv gas, der menes at fungere som et selektiv antioxiderende, antiinflammatorisk, antiapoptotisk og signalgivende stof (flere detaljer kan findes hos Ohta, 2014). Selvom der ikke kendes til et unikt molekyl\u00e6rt m\u00e5l for H2, antyder enkelte studier, at det kan spille en rolle i finjustering af homeostase muligvis svarende til andre naturligt forekommende gasser som NO, H2S og CO. Ud over andre sandsynlige m\u00e5l kan eksogen H2 fra hydrogenrigt vand have en indvirkning p\u00e5 tarmmikrobiota, en kompleks ophobning af mere end 100 trillioner mikrobielle celler, som p\u00e5virker menneskets fysiologi, metabolisme, ern\u00e6ring og immunforsvar (Guinane & Cotter, 2013). Det at tarmmikrobiota producerer og selv udnytter endogen hydrogengas (ca. 12 l gasformig hydrogen om dagen) g\u00f8r funktionen af hydrogenrigt vand i den menneskelig tarm endnu mere indviklet. For at behandle dette opsummerer jeg fund fra tidligere studier, der har vurderet reaktionen af tarmflora ved indtag af hydrogenrigt vand, og kommer ind p\u00e5 mulige mekanismer og medicinske konsekvenser af denne interaktion.<\/p>\n\n\n\n

Forskningsstudier af hydrogenrigt vand og tarmmikrobiota<\/h2>\n\n\n\n

En h\u00e5ndfuld studier, alle offentliggjort fra 2018 og frem, med gnavere og et enkelt fors\u00f8g med mennesker har unders\u00f8gt, hvordan indtag af hydrogenrigt vand p\u00e5virker tarmmikrobiota (Tabel 1). Det formentlig f\u00f8rste studie, der blev offentliggjort i januar 2018 af en kinesisk forskningsgruppe, vurderede, om indgivelse af hydrogenrigt vand p\u00e5virker str\u00e5leinduceret toksicitet i tyndtarmen i en dyremodel (Xiao et al., 2018). Forfatterne rapporterede, at der hos mus tvangsfodret med hydrogenrigt vand (H2 0,80 mM) i 5 dage s\u00e5s en forbedring af den str\u00e5lefor\u00e5rsagede toksicitet i mavetarmkanalen, hvilket viste sig i form af forbedret ford\u00f8jelsesfunktion og integritet i relation til epitel, stabiliseret MyD88 i tyndtarmen (“myeloid differentiation primary response gene 88”, en vigtig modulator af den medf\u00f8dte immunreaktion p\u00e5 patogener i tarmen) og fungerede som modreaktion p\u00e5 et str\u00e5leinduceret lavere antal af bakterierne, Bacteroidia, Betaproteobacteria og Coriobacteria, og et relativt h\u00f8jere antal Phycisphaerae, Planctomycetia og Sphingobacteria spp. Nogle f\u00e5 m\u00e5neder senere udforskede japanske forfattere virkningerne af hydrogenrigt vand p\u00e5 tarmmilj\u00f8et, herunder den mikrobielle sammens\u00e6tning og indholdet af kortk\u00e6dede fedtsyrer (SCFA) (Higashimura et al., 2018). 6 uger gamle mus fik indgivet hydrogenrigt vand (H2 0,32 mM) eller almindeligt vand (H2 0,00 mM) i 4 uger, hvor de kunne drikke ad libitum. Ved opf\u00f8lgning fremviste dyr behandlet med hydrogenrigt vand en \u00f8get v\u00e6gt af det c\u00e6kale indhold (en mark\u00f8r for tarmg\u00e6ring) sammenlignet med kontrolgruppen. Dyr behandlet med hydrogenrigt vand dannede ogs\u00e5 v\u00e6sentligt flere sikre SCFA’er, herunder propionsyre, isobutansyre og isovalerisk syre, og havde en sammens\u00e6tning af mikrobiota, der i udpr\u00e6get grad samlede sig p\u00e5 en anden m\u00e5de end hos kontrolmusene. For eksempel det at drikke hydrogenrigt vand resulterede i en relativt mindre m\u00e6ngde Bifidobacterium, Clostridiaceae, Coprococcus, Ruminococcus og Sutterella og en st\u00f8rre m\u00e6ngde Parabacteroides, Rikenellaceae, Butyricimonas, Prevotella og Candidatus arthromitus, hvilket s\u00e5s ved vurdering af 16S rRNA-sekventering af f\u00e6kalpr\u00f8ver. Ikeda og kolleger (2018) unders\u00f8gte indvirkningen af behandling med hydrogenrigt vand som en foranstaltning mod translokation af bakterier i en murin model af sepsis. Der blev tvangsfodret med enten 15 ml\/kg normalt saltvand eller superberiget hydrogenrigt saltvand (3,5 mM) dagligt i 7 dage efterfulgt af c\u00e6kal ligering og punktering, og hydrogen intervention forebyggede ekspansion af Enterobacteriaceae og Lachnospiraceae og afhjalp intestinal hyperpermeabilitet efter ligering. Et andet fors\u00f8g (Zheng et al., 2018) unders\u00f8gte reaktionen i tarmmikrobiota p\u00e5 oral indgivelse gennem 25 dage af hydrogenrigt vand (10 ml\/kg kropsv\u00e6gt; H2 0,6 mM) og laktulose (syntetisk ikke-optagelig sukker) hos sm\u00e5grisehunner, der blev fodret med majs kontamineret med Fusarium mycotoxin.<\/p>\n\n\n\n

Behandlingen med hydrogenrigt vand fremprovokerede \u00f8gede koncentrationer af H2 i maveslimhinden og duodenum og reducerede omfanget af diarr\u00e9 hos sm\u00e5grise fodret med majs kontamineret med Fusarium mycotoxin. Samtidigt s\u00e5s forh\u00f8jede niveauer af butyrat i tyktarmen og forh\u00f8jede niveauer af acetat, butyrat og SCFA i alt i coecum hos dyr behandlet med hydrogenrigt vand. Populationerne af udvalgte bakterier i forskellige dele af tarmen blev ogs\u00e5 p\u00e5virket af behandlingen med hydrogenrigt vand, hvor omfanget af Escherichia coli blev mindre og omfanget af Bifidobacterium h\u00f8jere i ileum hos den gruppe, der fik hydrogenrigt vand, sammenlignet med den gruppe, der fik en kost kontamineret med Fusarium mycotoxin. I tyktarmen var omfanget af metanogenisk Archaea og sulfatreducerende bakterier h\u00f8jere hos de, der indtog hydrogenrigt vand, sammenlignet med de, der fik en forurenet kost. Et efterf\u00f8lgende studie udf\u00f8rt af samme gruppe (Ji, Zhang, Zheng, Yao, 2019) bekr\u00e6ftede i alt v\u00e6sentlighed ovenn\u00e6vnte resultater, hvor oral administration af hydrogenrigt vand (10 mol\/kg kropsv\u00e6gt; H2 0,6\u20130,8 mM) i 25 dage viste sig at medf\u00f8re v\u00e6sentlige positive virkninger i forhold til Fusarium mycotoxin-induceret apoptose og l\u00e6kage i tyndtarmen hos sm\u00e5grise, og alligevel blev der ikke skitseret grundige profiler af tarmmikrobiota. Bordoni og kolleger (2019) unders\u00f8gte for nyligt virkningerne af hydrogenrigt vand p\u00e5 tarmens gennemtr\u00e6ngelighed og f\u00e6kale mikrobiota i en rottemodel over Parkinsons sygdom som f\u00f8lge af induceret permethrin pesticid. Kort sagt forbedrede behandling i 15 dage med hydrogenrigt vand (10 ml\/kg kropsv\u00e6gt; H2 0,4\u20130,9 mM) integriteten af tarmbarrieren, der var \u00f8delagt af permethrin, fastholdt niveauet af occludin (en biomark\u00f8r for t\u00e6tsluttende forbindelse) i ileum, \u00f8gede niveauet af butansyre i f\u00e6ces samt fastholdt den store m\u00e6ngde Lachnospira og Defluviitaleaceae, samtidigt med at der blev induceret en st\u00f8rre m\u00e6ngde butyratproducerende bakterier (f.eks. Blautia, Lachnospiraceae, Ruminococcaceae, Papillibacter). De positive virkninger af indtagelse af hydrogenrigt vand p\u00e5 tarmmikrobiota blev bekr\u00e6ftet i et nyere fors\u00f8g, der var det f\u00f8rste p\u00e5 mennesker (Sha et al., 2019). 38 unge kvindelige fodboldspillere blev underkastet en 2-m\u00e5neders protokol med indtagelse af hydrogenrigt vand (1,5\u20132,0 l\/dag) i et randomiseret, kontrolleret fors\u00f8g.<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

Tabel 1) \u2205 angiver henholdsvis en for\u00f8gelse, reduktion eller \u00e6ndring i en konkret variabel. LDL-C \u2013 lav densitet lipoprotein kolesterol; ALT \u2013 alanintranferase; MDA \u2013 malondialdehyd; TNF-\u03b1 \u2013 tumornekrose faktor alpha; IL-1\u03b2 \u2013 interleukin 1 beta; Ili-6 \u2013 interleukin 6; SCFA \u2013 kortk\u00e6dede fedtsyrer; CLDN3 \u2013 claudin 3; SOD \u2013 superoxiddysmutase; TAC- total antioxidant kapacitet.<\/p>\n\n\n\n

Ud over \u00f8vrige fund rapporterede forfatterne, at hydrogenrigt vand f\u00f8rte til en \u00f8get m\u00e6ngde og diversitet af tarmfloraen, en indikator for en positiv mikrobiel balance (Valdes, Walter, Segal, & Spector, 2018).
For lige at opsummere lader det til, at de n\u00e6vnte forskningsstudier typisk anvendte en interventionsmetode af kort til middel varighed (f.eks. 5 dage til 8 uger) og i de fleste tilf\u00e6lde tilf\u00f8rte moderat m\u00e6ttet hydrogenrigt vand (H2 < 1,0 mM) og alligevel i ret ensartede drikkeprotokoller og p\u00e5 tv\u00e6rs af forskellige testforhold, hvilket g\u00f8r det vanskeligt at sammenligne\/fortolke resultaterne. Ikke desto mindre s\u00e5s beskyttelse af tarmbarrieren og opgradering af butyratproducerende bakterier som f\u00f8lge af tilf\u00f8rsel af hydrogenrigt vand i de fleste studier, hvor begge virkninger var segmentspecifikke og prim\u00e6rt forekom i tyktarmen. Hydrogenrigt vand forbedrede ogs\u00e5 de kliniske karakteristika for forstyrrelser i tarmmikrobiota, herunder diarr\u00e9, v\u00e6gt og v\u00e6sketab, og sikrede, at tarmindholdet i h\u00f8j grad svarede til normal aff\u00f8ring. Ingen studier har fortsat vurderet, hvor effektivt indtag af hydrogenrigt vand kan modulere tarmmikrobiota ved almindelige mavetarmlidelser med problemer med tarmfloraen, herunder inflammatorisk tarmsygdom, irritabel tyktarm, gastroenteritis og infekti\u00f8s colitis. Der foreligger desuden endnu ikke longitudinale multicenterfors\u00f8g i stor skala, men kun et humans randomiseret, kontrolleret fors\u00f8g med raske piger. Eftersom alle studierne er offentliggjort inden for de sidste to \u00e5r, p\u00e5ger det p\u00e5, at hydrogenrigt vand i forhold til tarmmikrobiota bliver et stort forskningsemne inden for biomedicin.<\/p>\n\n\n\n

Mulige mekanismer ved funktionen af hydrogenrigt vand<\/h2>\n\n\n\n

Hydrogenrigt vand modulerer tarmfloraen p\u00e5 forskellige m\u00e5der (Fig. 1). Den prim\u00e6re virkning af at drikke hydrogenrigt vand skyldes formentlig, at der tilf\u00f8res ekstra H2 til de metabolske forhold i tarmen, et dynamisk milj\u00f8, der allerede har store m\u00e6ngder af denne enkle gas. Normalt dannes H2 i tarmen l\u00f8bende af forskellige typer bakterier, der frigiver hydrogen (f.eks. Firmicutes og Bacteroidetes phyla), med en daglig produktion p\u00e5 ca. 13 l hydrogengas (Hylemon, Harris, & Ridlon, 2018). P\u00e5 den anden side bidrager krydsfodrende mikrober eller hydrogenotrofer (f.eks. methanogener, acetogener, sulfatreducerende bakterier) til at udnytte H2 i tarmen til dens v\u00e6kst og de metaboliske processer (Smith, Shorten, Altermann, Roy, & McNabb, 2019) med de H2-forbrugende mikrober, der i reglen findes i den sidste del af tarmen (Rey et al., 2013).<\/p>\n\n\n\n

Hydrogenrigt vand kan s\u00e5ledes udg\u00f8re yderligere et substrat for hydrogenotrofer, hvilket kan f\u00f8re til mere af dette i tarmfloraen og eventuelt en for\u00f8gelse af deres metabolitter i tarmen (inklusive CH4, acetat og H2S). Zheng og kolleger (2018) bekr\u00e6ftede disse overvejelser ved at finde en stor m\u00e6ngde methanogener og sulfatreducerende bakterier i tyktarmen (f.eks. Methanobrevibacter smithii, Desulfovibrio spp.) efter 25 dage med indtag af hydrogenrigt vand samt h\u00f8jere niveauer af acetat i coecum hos dyr, der blev behandlet med hydrogenrigt vand. Denne virkning kan afh\u00e6nge af varigheden, eftersom kortvarig tvangsfodring med hydrogenrigt vand (f.eks. 5 dage) ikke havde nogen signifikant virkning p\u00e5 m\u00e6ngden af mikrobiota i tarmen, i det mindste i modellen over den samlede abdominale udstr\u00e5ling (Xiao et al., 2018). Ud over at styrke hydrogenotrofer kunne en stigning i det delvise tryk af hydrogen efter indtag af hydrogenrigt vand d\u00e6mpe redoxpotentialet i tarm\u00e5bningen (Million & Raoult, 2018), hvilket s\u00e5ledes ville v\u00e6re en fordel for anaerobe og butyratproducerende bakterier Dette er bevist i tidligere studier, hvor hydrogenrigt vand f\u00f8rte til g\u00e6ring i tarmen ved at \u00f8ge den relativt store m\u00e6ngde af forskellige anaerobe phyla (f.eks. Deferribacteres, Bacteroidetes, Firmicutes) (Higashimura et al., 2018; Bordoni et al., 2019). Ovenn\u00e6vnte virkninger forekommer formentlig straks, men vil kunne udvirke et v\u00e6ld af reaktioner med mikrobiota, der udl\u00f8ses af hydrogenrigt vand, hvorved de masseproducerer forskellige biologisk aktive stoffer (f.eks. propionsyre, butansyre, acetat, H2S), der yderligere i sig selv kan modulere metabolismen hos tarmmikrobiota, muligvis som en sekund\u00e6r virkning af hydrogenrigt vand. Propinsyre og H2S er f.eks. kendt for at have mange fysiologiske funktioner, der eventuelt kan v\u00e6re relevante for b\u00e5de tarm- og systemisk immunmodulation, genekspression og cellesignalering (Al-Lahham, Peppelenbosch, Roelofsen, Vonk, & Venema 2010; Blachier et al., 2010). Denne indirekte virkning kan ledsages af en anden mulig effekt af hydrogenrigt vand, der optr\u00e6der, n\u00e5r en del af den eksogene H2 har passeret gennem slimhinden i tarmen og kommer i cirkulation og s\u00e5ledes f\u00f8res rundt til forskellige organer. Dette kan alene giver virkninger, der er relevante for tarmmikrobiota, og som er et resultat af gastrinmodulering (McCarty, 2015). Derudover kan hydrogen fra hydrogenrigt vand ogs\u00e5 fungere som signalstof og \u00e6ndre genudtrykket for flere tarmspecifikke metaboliske gener, herunder proliferatoraktiveret receptor gamma koaktivator-1alpha og fibroblast-v\u00e6kstfaktor 21 (Kamimura, Ichi- miya, Iuchi, & Ohta, 2016), og reactome passager relateret til kollagen biosyntese og reaktion p\u00e5 varmeshock (Nishiwaki et al., 2018).<\/p>\n\n\n\n

\"\"\/<\/figure>\n\n\n\n

Fig. 1. Mulige mekanismer (r\u00f8de pile) og \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l (bl\u00e5 pile) for, hvordan hydrogenrigt vand virker p\u00e5 tarmmikrobiota. FK = farmakokinetik<\/p>\n\n\n\n

Dette er dog et relativt forenklet overblik over, hvordan hydrogenrigt vand kan \u00e6ndre tarmfloraen, hvilket efterlader mange ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l, herunder det relative bidrag af hvert enkelt mulig mekanisme til nettovirkningen af hydrogenrigt vand. Det kan is\u00e6r undre, pr\u00e6cist hvordan en relativt lille m\u00e6ngde eksogen H2 fra hydrogenrigt vand kan udvirke markante \u00e6ndringer i tarmmikrobiotaen, eftersom der kun tilf\u00f8res op til 0,04 l hydrogengas om dagen ved at drikke 2 l hydrogenrigt vand, samtidigt med at der produceres mindst 300 gange mere H2 endogent. Det kunne skyldes en temmelig kraftig stigning i m\u00e6ngden af H2 i tarmen, hvilket sker n\u00e6sten umiddelbart efter indtag af hydrogenrigt vand (Zheng et al., 2018). Et m\u00f8nster, der eventuelt vil kunne udl\u00f8se en eller flere akutte mekanismer og\/eller en kaskadereaktion som n\u00e6vnt tidligere (eller anden ukendt mulighed), hvorimod endogen H2 frigives mere gradvist og muligvis uden at kunne udvirke denne reaktion. Der er i h\u00f8j grad brug for et klinisk biotransformationsstudie, der kan beskrive, hvordan det forholder sig med H2 efter indtag af isotopisk m\u00e6rket hydrogenrigt vand, for bedre at kunne forst\u00e5 de(n) mulige mekanisme(r), og hvordan eksogen hydrogen virker i den menneskelige krop.<\/p>\n\n\n\n

Kan hydrogenrigt vand anvendes som pr\u00e6biotikum?<\/h2>\n\n\n\n

Pr\u00e6biotika er stoffer i kosten, der kan s\u00e6tte gang i v\u00e6ksten og aktiviteten af sunde tarmbakterier. Et pr\u00e6biotikum er typisk en s\u00e6rlig, uford\u00f8jelig plantefiber, der menes at forbedre g\u00e6ringsprocesserne i tyktarmen ved at v\u00e6re et substrat for Bifidobacteria og Lactobacillus, der er beskyttende enteriske bakterier, som kan have en positiv indvirkning p\u00e5 den p\u00e5g\u00e6ldendes ford\u00f8jelse og immunitet (en gennemgang kan finde hos Holscher, 2017). Selvom det i ovenn\u00e6vnte pilotstudier har vist sig, at hydrogenrigt vand kan modulere tarmmikrobiota, b\u00f8r det ikke klassificeres som hverken et pr\u00e6biotikum eller probiotikum (dvs. levende mikroorganismer, der formodes at forbedre eller gendanne tarmfloraen) som f\u00f8lge af den mere komplekse og anderledes adf\u00e6rd, som H2 udviser i tarmen. Hydrogenrigt vand vil snarere kunne betegnes som et “hydrobiotikum”, et unikt stof, der sigter p\u00e5 at kompensere og stabilisere m\u00e6ngden af H2 i tarmen. Det er en kendt sag, at en ubalance i tarmens cirkulation af hydrogengas udg\u00f8r en risikofaktor ved forskellige sygdomme, herunder irritabel tyktarm, inflammatorisk tarmsygdom, adipositas og Parkinsons sydom (Ostojic, 2018; Smith et al., 2019). Der er f.eks. p\u00e5vist en lille m\u00e6ngde hydrogenproducerende bakterier hos patienter med irritabel tyktarm (Pozuelo et al., 2015), hvor en stor m\u00e6ngde bakterier fra flere forskellige taxa (f.eks. Bacteroides, Ruminoccocus, Prevotella) korrelerer negativt med fornemmelsen af at v\u00e6re oppustet og mavesmerter. En tilsyneladende mangel p\u00e5 H2 kan s\u00e5ledes give anledning til at anvende hydrogenrigt vand p\u00e5 eksperimentel basis ved disse lidelser. Faktisk har det i en dyremodel vist sig, at hydrogenrigt vand kan beskytte mod inflammatorisk tarmsygdom (Shen et al., 2017). Selvom profiler for tarmmikrobiota ikke blev vurderet med henblik p\u00e5 at bekr\u00e6fte floraspecifik modulering, medf\u00f8rte 7 dages indtag af hydrogenrigt vand dog en effektiv lindring af symptomerne p\u00e5 inflammatorisk tarmsygdom som f\u00f8lge af toksiner i kosten (f.eks. v\u00e6gt\u00e6ndring, blod i aff\u00f8ringen og aff\u00f8ringens konsistens), forbedrede diarr\u00e9, makro- og mikroskopiske skader p\u00e5 tyktarmen og beskyttede tyktarmsceller mod oxidativt stress og inflammation. Sammen med dette forbedrede indtag i 8 uger af ioniseret vand (formodentlig rigt p\u00e5 hydrogen) livskvaliteten hos patienter med irritabel tyktarm (Shin et al., 2018). Der foreligger ingen oplysninger om, hvorvidt ioniseret vand modulerer tarmmikrobiota, selvom forfatterne foreslog at \u00f8ge v\u00e6ksten af anaerobe bakterier (Lactobacilli og Bifidobacteria) efter proceduren. Ud over de formodede positive virkninger p\u00e5 tarmmikrobiota af at drikke hydrogenrigt vand, kunne det have mindre positive konsekvenser. Hydrogenrigt vand stimulerer f.eks. sulfatreducerende bakterier til at producere hydrogensulfid. Hydrogensulfid (H2S) er en biologisk aktiv gasart, der normalt produceres i sm\u00e5 m\u00e6ngder, og som har flere signalfunktioner. Hvis den forefindes i store m\u00e6ngder, kan den have en pro-inflammatorisk virkning p\u00e5 tarmslimhinden og en negativ indvirkning p\u00e5 barrieren i tyktarmens epitel (Blachier et al., 2010). Det vides for \u00f8jeblikket ikke, om hydrogenrigt vand f\u00f8rer til overproduktion af H2S i tarmen, og hvordan kan m\u00e6ngden af H2S som f\u00f8lge af indtag af hydrogenrigt vand \u00e6ndrer tarmmilj\u00f8et.<\/p>\n\n\n\n

Conclusion<\/h2>\n\n\n\n

De forel\u00f8bige resultater tyder p\u00e5, at hydrogenrigt vand kan have en positiv indvirkning p\u00e5 tarmmikrobiota. Denne p\u00e5stand r\u00e6kker dog fortsat ikke langt som f\u00f8lge af det begr\u00e6nsede arbejde, der har v\u00e6ret udf\u00f8rt p\u00e5 dette omr\u00e5de, og mange uafklarede biomedicinske egenskaber ved indtag af hydrogenrigt vand. De lovende resultater fra pilotstudier giver dog anledning til yderligere videnskabelig udforskning af omr\u00e5det. Der er i h\u00f8j grad behov for yderligere fors\u00f8g for n\u00f8je at beskrive, hvordan hydrogenrigt vand fungerer, dets farmakokinetik og farmakodynamik samt sikkerheden ved hydrogenrigt vand p\u00e5 mellemlangt og lang sigt, samtidigt med at der beskrives diverse mikrobielle profiler hos forskellige personer (b\u00e5de sunde populationer og kliniske patienter) samt behandlingsdoser\/protokoller for hydrogenrigt vand. Hydrogenrigt vand kan v\u00e6re fremtidens funktionelle drik, der vil kunne finjustere endogen H2 homeostase og regulere tarmmikrobiota, men det vil dog fortsat skulle opfattes som en eksperimentel drik, der ikke kan anbefales til generel brug i befolkningen.<\/p>\n\n\n\n

Etisk erkl\u00e6ring<\/h2>\n\n\n\n

Dette er et litteraturstudie, der ikke omfatter eksperimenter med dyr eller mennesker.<\/p>\n\n\n\n

Forfatterens bidrag<\/h2>\n\n\n\n

SMO har som den eneste bidraget til denne artikel. Korrespondance forfatteren havde det endelige ansvar for at beslutte offentligg\u00f8relse.<\/p>\n\n\n\n

Erkl\u00e6ring om konkurrerende interesser<\/h2>\n\n\n\n

Forfatteren erkl\u00e6rer, at denne s\u00e5 vidt vides ikke har konkurrerende \u00f8konomiske interesser eller personlige forhold, der vil kunne have p\u00e5virket det arbejde, der er beskrevet i artiklen.<\/p>\n\n\n\n

Anerkendelse<\/h2>\n\n\n\n

Ingen<\/p>\n\n\n\n

Bibliografi<\/h2>\n\n\n\n

Al-Lahham, S. H., Peppelenbosch, M. P., Roelofsen, H., Vonk, R. J., & Venema, K. (2010).
Biological effects of propionic acid in humans; metabolism, potential applications and underlying mechanisms. Biochimica et Biophysica Acta, 1801, 1175\u20131183.
Blachier, F., Davila, A. M., Mimoun, S., Benetti, P. H., Atanasiu, C., Andriamihaja, M., \u2026
Tom\u00b4e, D. (2010). Luminal sulfide and large intestine mucosa: Friend or foe? Amino Acids, 39, 335\u2013347.
Bordoni, L., Gabbianelli, R., Fedeli, D., Fiorini, D., Bergheim, I., Jin, C.J., \u2026, Nasuti, C.
Positive effect of an electrolyzed reduced water on gut permeability, fecal microbiota
and liver in an animal model of Parkinson\u2019s disease. PLoS One, 14, e0223238.
Botek, M., Krej\u02c7c\u00ed, J., McKune, A. J., & Sla\u00b4de\u02c7ckov\u00b4a, B. (2020). Hydrogen-rich water supplementation and up-hill running performance: Effect of athlete performance level. International Journal of Sports Physioliology and Performance. https:\/\/doi.org\/ 10.1123\/ijspp.2019-0507 (in press).
Guinane, C. M., & Cotter, P. D. (2013). Role of the gut microbiota in health and chronic gastrointestinal disease: Understanding a hidden metabolic organ. Therapeutic
Advances in Gastroenterology, 6, 295\u2013308.
Guo, Z., Hu, B., Han, H., Lei, Z., Shimizu, K., Zhang, L., & Zhang, Z. (2020). Metagenomic insights into the effects of nanobubble water on the composition of gut microbiota in
mice. Food & Function, 11, 7175\u20137182.
Higashimura, Y., Baba, Y., Inoue, R., Takagi, T., Uchiyama, K., Mizushima, K., \u2026
Naito, Y. (2018). Effects of molecular hydrogen-dissolved alkaline electrolyzed water
on intestinal environment in mice. Medical Gas Research, 8, 6\u201311.
Holscher, H. D. (2017). Dietary fiber and prebiotics and the gastrointestinal microbiota.
Gut Microbes, 8, 172\u2013184.
Hylemon, P. B., Harris, S. C., & Ridlon, J. M. (2018). Metabolism of hydrogen gases and
bile acids in the gut microbiome. FEBS Letters, 592, 2070\u20132082.
Ikeda, M., Shimizu, K., Ogura, H., Kurakawa, T., Umemoto, E., Motooka, D., \u2026
Shimazu, T. (2018). Hydrogen-rich saline regulates intestinal barrier dysfunction,
dysbiosis, and bacterial translocation in a murine model of sepsis. Shock, 50, 640\u2013647.
Ishibashi, T. (2019). Therapeutic efficacy of molecular hydrogen: A new mechanistic insight. Current Pharmaceutical Design, 25, 946\u2013955.
Ji, X., Zhang, Q., Zheng, W., & Yao, W. (2019). Morphological and molecular response of small intestine to lactulose and hydrogen-rich water in female piglets fed Fusarium mycotoxins contaminated diet. Journal of Animal Science and Biotechnology, 10, 9.
Kamimura, N., Ichimiya, H., Iuchi, K., & Ohta, S. (2016). Molecular hydrogen stimulates the gene expression of transcriptional coactivator PGC-1\u03b1 to enhance fatty acid metabolism. NPJ Aging and Mechanisms of Disease, 2, 16008.<\/p>\n\n\n\n

Korovljev, D., Stajer, V., Ostojic, J., LeBaron, T. W., & Ostojic, S. M. (2019). Hydrogen- rich water reduces liver fat accumulation and improves liver enzyme profiles in patients with non-alcoholic fatty liver disease: A randomized controlled pilot trial.
Clinics and Research in Hepatology and Gastroenterology, 43, 688\u2013693.
LeBaron, T. W., Kura, B., Kalocayova, B., Tribulova, N., & Slezak, J. (2019). A new approach for the prevention and treatment of cardiovascular disorders. Molecular hydrogen significantly reduces the effects of oxidative stress. Molecules, 24, 2076.
LeBaron, T. W., Singh, R. B., Fatima, G., Kartikey, K., Sharma, J. P., Ostojic, S. M., \u2026
Slezak, J. (2020). The effects of 24-week, high-concentration hydrogen-rich water on body composition, blood lipid profiles and inflammation biomarkers in men and women with metabolic syndrome: A randomized controlled trial. Diabetes, Metabolic
Syndrome and Obesity, 13, 889\u2013896.
McCarty, M. F. (2015). Potential ghrelin-mediated benefits and risks of hydrogen water.
Medical Hypothesesm, 84, 350\u2013355.
Mikami, T., Tano, K., Lee, H., Lee, H., Park, J., Ohta, F., \u2026 Ohta, S. (2019). Drinking
hydrogen water enhances endurance and relieves psychometric fatigue: A randomized, double-blind, placebo-controlled study. Canadian Journal of Physiology
and Pharmacology, 97, 857\u2013862.
Million, M., & Raoult, D. (2018). Linking gut redox to human microbiome. Human Microbiome Journal, 10, 27\u201332.
Nishiwaki, H., Ito, M., Negishi, S., Sobue, S., Ichihara, M., & Ohno, K. (2018). Molecular hydrogen upregulates heat shock response and collagen biosynthesis, and downregulates cell cycles: Meta-analyses of gene expression profiles. Free Radical
Research, 52, 434\u2013445.
Ohta, S. (2014). Molecular hydrogen as a preventive and therapeutic medical gas: Initiation, development and potential of hydrogen medicine. Pharmacology &
Therapeutics, 144, 1\u201311.
Ostojic, S. M. (2019). Are there natural spring waters rich in molecular hydrogen? Trends in Food Sciencrs & Technology, 90, 157.
Ostojic, S. M. (2018). Inadequate production of H2 by gut microbiota and Parkinson disease. Trends in Endocrinology & Metabolism, 29, 286\u2013288.
Pozuelo, M., Panda, S., Santiago, A., Mendez, S., Accarino, A., Santos, J., \u2026
Manichanh, C. (2015). Reduction of butyrate- and methane-producing microorganisms in patients with Irritable Bowel Syndrome. Scientific Reports, 5, 12693.
Rey, F. E., Gonzalez, M. D., Cheng, J., Wu, M., Ahern, P. P., & Gordon, J. I. (2013).
Metabolic niche of a prominent sulfate-reducing human gut bacterium. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 110, 13582\u201313587. Sha, J. B., Zhang, S. S., Lu, Y. M., Gong, W. J., Jiang, X. P., Wang, J. J., \u2026 Zhang, C. G.
(2019). Effects of the long-term consumption of hydrogen-rich water on the antioxidant activity and the gut flora in female juvenile soccer players from Suzhou,
China. Medical Gas Research, 8, 135\u2013143.
Shen, N. Y., Bi, J. B., Zhang, J. Y., Zhang, S. M., Gu, J. X., Qu, K., & Liu, C. (2017).
Hydrogen-rich water protects against inflammatory bowel disease in mice by
inhibiting endoplasmic reticulum stress and promoting heme oxygenase-1 expression. World Journal of Gastroenterology, 23, 1375\u20131386.
Shin, D. W., Yoon, H., Kim, H. S., Choi, Y. J., Shin, C. M., Park, Y. S., \u2026 Lee, D. H. (2018).
Effects of alkaline-reduced drinking water on irritable bowel syndrome with diarrhea: A randomized double-blind, placebo-controlled pilot study. Evidence-Based Complementary and Alternative Medicine, 2018, 9147914.
Sim, M., Kim, C. S., Shon, W. J., Lee, Y. K., Choi, E. Y., & Shin, D. M. (2020). Hydrogen- rich water reduces inflammatory responses and prevents apoptosis of peripheral blood cells in healthy adults: A randomized, double-blind, controlled trial. Scientific Reports, 10, 12130.
Smith, N. W., Shorten, P. R., Altermann, E. H., Roy, N. C., & McNabb, W. C. (2019).
Hydrogen cross-feeders of the human gastrointestinal tract. Gut Microbes, 10, 270\u2013288.
Valdes, A. M., Walter, J., Segal, E., & Spector, T. D. (2018). Role of the gut microbiota in nutrition and health. BMJ, 361, Article k2179.
Xiao, H. W., Li, Y., Luo, D., Dong, J. L., Zhou, L. X., Zhao, S. Y., \u2026 Fan, S. J. (2018).
Hydrogen-water ameliorates radiation-induced gastrointestinal toxicity via MyD88\u2019s effects on the gut microbiota. Experimental & Molecular Medicine, 50, Article e433.
Zheng, W., Ji, X., Zhang, Q., & Yao, W. (2018). Intestinal microbiota ecological response to oral administrations of hydrogen-rich water and lactulose in female piglets fed a Fusarium toxin-contaminated diet. Toxins, 10, 246.<\/p>\n\n\n\n

","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vidste du, at de gr\u00f8ntsager, du spiser, f\u00f8rst bliver til antioxidanter, n\u00e5r de er optaget i tarmen og omdannet til molekyl\u00e6rt hydrogen?<\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":52671,"comment_status":"closed","ping_status":"","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"inline_featured_image":false,"_kad_blocks_custom_css":"","_kad_blocks_head_custom_js":"","_kad_blocks_body_custom_js":"","_kad_blocks_footer_custom_js":"","_kad_post_transparent":"","_kad_post_title":"","_kad_post_layout":"","_kad_post_sidebar_id":"","_kad_post_content_style":"","_kad_post_vertical_padding":"","_kad_post_feature":"","_kad_post_feature_position":"","_kad_post_header":false,"_kad_post_footer":false,"_kad_post_classname":"","footnotes":""},"categories":[189],"tags":[],"ambassador_emne":[],"class_list":["post-52672","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-videnskab"],"acf":[],"taxonomy_info":{"category":[{"value":189,"label":"Videnskab"}]},"featured_image_src_large":["https:\/\/iwater.dk\/wp-content\/uploads\/title-gut-mikrobio-1024x770.avif",1024,770,true],"author_info":{"display_name":"webto","author_link":"https:\/\/iwater.dk\/en\/author\/webto\/"},"comment_info":0,"category_info":[{"term_id":189,"name":"Videnskab","slug":"videnskab","term_group":0,"term_taxonomy_id":189,"taxonomy":"category","description":"","parent":0,"count":10,"filter":"raw","term_order":"0","cat_ID":189,"category_count":10,"category_description":"","cat_name":"Videnskab","category_nicename":"videnskab","category_parent":0}],"tag_info":false,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/iwater.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/52672","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/iwater.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/iwater.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwater.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwater.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=52672"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/iwater.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/52672\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":52689,"href":"https:\/\/iwater.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/52672\/revisions\/52689"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/iwater.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/52671"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/iwater.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=52672"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/iwater.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=52672"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/iwater.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=52672"},{"taxonomy":"ambassador_emne","embeddable":true,"href":"https:\/\/iwater.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/ambassador_emne?post=52672"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}