Som for\u00e6ldre navigerer man konstant i en jungle af gode r\u00e5d, debatter om sk\u00e6rmtid, krav fra skolen og bekymringer for b\u00f8rnenes trivsel. M\u00e5ske har du ogs\u00e5 et barn, der har sv\u00e6rt ved at finde ro om aftenen, mangler koncentration i skolen, eller som m\u00e5ske endda har f\u00e5et en ADHD-diagnose. Vi for\u00e6ldre vil g\u00f8re alt for at hj\u00e6lpe vores b\u00f8rn med at trives, men vidste du, at \u00e5rsagen til uroen kan stikke langt dybere, end vi umiddelbart kan se med det blotte \u00f8je?<\/p>\n\n\n\n
Vi lever i en moderne verden, der stiller enorme krav til vores b\u00f8rns hjerner. Fra de sl\u00e5r \u00f8jnene op, til de l\u00e6gger hovedet p\u00e5 puden, er de omgivet af et h\u00f8jt tempo, pr\u00e6stationskrav og usynlige biologiske p\u00e5virkninger. Samtidig oplever vi som samfund en markant stigning i neurologiske udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme. Det rejser et afg\u00f8rende og meget relevant sp\u00f8rgsm\u00e5l for enhver b\u00f8rnefamilie: Er der en dybere, biologisk \u00e5rsag til, at vores b\u00f8rn har sv\u00e6rere ved at koncentrere sig og finde ro i dag end for blot f\u00e5 \u00e5rtier siden?<\/p>\n\n\n\n
B\u00f8rns hjerner er under et usynligt, biologisk pres i vores moderne hverdag, men der er heldigvis sp\u00e6ndende h\u00e5b at hente i noget s\u00e5 simpelt som naturens mindste antioxidant: molekyl\u00e6rt hydrogen.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r talen falder p\u00e5 ADHD, hyperaktivitet eller generel uro hos b\u00f8rn, h\u00f8rer vi oftest om ubalancer i hjernens signalstoffer som dopamin og noradrenalin. Vi har traditionelt set p\u00e5 disse udfordringer som et rent adf\u00e6rdsm\u00e6ssigt eller psykologisk f\u00e6nomen. Men forskerne peger i stigende grad p\u00e5, at vi ogs\u00e5 er n\u00f8dt til at kigge helt ned p\u00e5 celleplan for at forst\u00e5, hvad der reelt sker i b\u00f8rnenes kroppe.<\/p>\n\n\n\n
Mange b\u00f8rn med koncentrationsbesv\u00e6r og ADHD har nemlig hjerner, der arbejder under det, man kalder oxidativt stress og neuroinflammation. Det betyder, at hjernen rent biologisk er p\u00e5 overarbejde, og at den bruger uforholdsm\u00e6ssigt meget energi p\u00e5 at forsvare sig selv frem for at fokusere p\u00e5 l\u00e6ring, ro og regulering af f\u00f8lelser.<\/p>\n\n\n\n
For at forst\u00e5, hvordan vi bedst st\u00f8tter vores b\u00f8rns hjerner, skal vi f\u00f8rst forst\u00e5 begrebet oxidativt stress. Det kan lyde meget teknisk, men det kan bedst forklares som en slags “biologisk rust”. Forestil dig et oversk\u00e5ret \u00e6ble, der lynhurtigt bliver brunt, n\u00e5r det ligger fremme p\u00e5 k\u00f8kkenbordet. Eller en cykel, der st\u00e5r ude i regnen uden at blive smurt, og som med tiden begynder at ruste og blive stiv i k\u00e6den. Det samme f\u00e6nomen sker inde i kroppens celler.<\/p>\n\n\n\n
I kroppen opst\u00e5r denne “rust”, n\u00e5r der er en ubalance mellem to ting: skadelige stoffer (kaldet frie radikaler) og beskyttende stoffer (antioxidanter). Frie radikaler er en naturlig del af kroppens forbr\u00e6nding, men n\u00e5r der kommer for mange af dem \u2013 for eksempel p\u00e5 grund af forurening, stress, d\u00e5rlig kost eller str\u00e5ling \u2013 overv\u00e6ldes kroppens forsvar.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r hjernen oplever oxidativt stress, bliver dens celler “beskadiget”. Dette er is\u00e6r kritisk for hjernen, fordi den er kroppens absolutte energisluger. Selvom hjernen kun udg\u00f8r cirka 2% af vores samlede kropsv\u00e6gt, forbruger den op mod 20 % af kroppens energi. Denne livsvigtige energi produceres i cellernes sm\u00e5, mikroskopiske kraftv\u00e6rker, kaldet mitokondrier. Hvis disse mitokondrier angribes af oxidativt stress, falder deres evne til at producere stabil og j\u00e6vn energi. Resultatet m\u00e6rker vi alt for tydeligt hjemme i stuen eller i klassev\u00e6relset: Barnet f\u00e5r udfordringer med at fastholde opm\u00e6rksomheden, bliver hurtigere mentalt udmattet, har sv\u00e6rt ved indl\u00e6ring og mister sin impulskontrol.<\/p>\n\n\n\n
Vi ved som m\u00f8dre godt, at sukker, for lidt s\u00f8vn og mangel p\u00e5 gr\u00f8ntsager p\u00e5virker vores b\u00f8rn. Vi sm\u00f8rer sunde madpakker og k\u00e6mper for gode putterutiner. Men der er en anden, usynlig kilde til oxidativt stress, som stort set alle moderne b\u00f8rn uds\u00e6ttes for 24 timer i d\u00f8gnet: Str\u00e5ling fra tr\u00e5dl\u00f8s teknologi som tablets, mobiltelefoner og Wi-Fi-routere.<\/p>\n\n\n\n
Dyrl\u00e6ge og epidemiolog Vibeke Fr\u00f8kj\u00e6r, der har arbejdet intensivt med at granske forskningen i str\u00e5lingens biologiske effekter, kaster lys over en utroligt bekymrende virkelighed. Mange af os ved godt, at antioxidanter \u2013 dem vi f\u00e5r fra bl\u00e5b\u00e6r, gr\u00f8n te og gr\u00f8ntsager \u2013 er sunde, men vi forst\u00e5r ikke altid, hvordan vores moderne milj\u00f8 aktivt modarbejder dem.<\/p>\n\n\n\n
\n“De fleste mennesker ved jo godt, at det er sundt at spise antioxidanter, og det er fordi antioxidanterne modvirker oxidativt stress. S\u00e5 det str\u00e5lingen g\u00f8r, det er faktisk det modsatte af at spise antioxidanter.”
\u2013 Vibeke Fr\u00f8kj\u00e6r, Dyrl\u00e6ge og epidemiolog<\/a><\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\nN\u00e5r cellerne overv\u00e6ldes af denne konstante str\u00e5ling fra vores tr\u00e5dl\u00f8se enheder, udt\u00f8mmes deres naturlige antioxidantforsvar. Vibeke Fr\u00f8kj\u00e6r forklarer, at den udt\u00f8mte kapacitet kan f\u00f8re til DNA-skader og \u00f8delagte enzymer, hvilket forringer cellernes evne til at fungere optimalt. For at s\u00e6tte det i perspektiv, viste et tysk feltstudie, at n\u00e5r mobilmaster blev sat op i et boligomr\u00e5de, reagerede beboernes kroppe direkte. Man kunne m\u00e5le et stigende niveau af stresshormonet adrenalin, mens niveauet af dopamin og noradrenalin (vores fokus- og gl\u00e6deshormoner) faldt.<\/p>\n\n\n\n
Endnu mere tankev\u00e6kkende var et markant fald i stoffet PEA (phenylethylamin), som popul\u00e6rt kaldes velv\u00e6re-hormonet. Netop dette stof er ofte p\u00e5vist at v\u00e6re kronisk lavt hos b\u00f8rn, der har diagnosen ADHD. Det tyder alts\u00e5 p\u00e5, at det milj\u00f8, vi skaber, kan g\u00e5 ind og p\u00e5virke pr\u00e6cis de stoffer i hjernen, der styrer ro og trivsel.<\/p>\n\n\n\n