Handelsbetingelser

Generelle oplysninger:

iWater Denmark ApS
Fredensvej 5
4200 Slagelse
Telefon.: 76 72 72 70
E-mail: support@iwater.dk
CVR: 32269923

Hos iWater Denmark tager vi forbehold for eventuelle fejl i vores angivne priser. Endvidere forbeholder vi os ret til at ændre i priserne uden forudgående varsel. Der tages ligeledes forbehold for udsolgte varer og trykfejl.

Salg generelt

Når du bestiller varer via vores website, skal du være opmærksom på følgende: iWater.dk’s ordresystem sender dig en automatisk e-mail med en ordrekvittering, der opsummerer din bestilling. Bemærk, at denne kvittering ikke udgør en juridisk bindende aftale. Den endelige og bindende aftale er først indgået, når du modtager en ordrebekræftelse eller faktura fra os på e-mail i forbindelse med, at vi afsender varen. På denne faktura vil evt. rabatter være fratrukket.

Priser og Valuta

Priser på websitet kan, afhængigt af din geografiske placering, vises i forskellige valutaer (f.eks. DKK, EUR, SEK). Den endelige afregning sker altid i den valuta, der fremgår ved kassen inden du bekræfter dit køb.

  • Levering inden for EU: Alle priser på varer, der leveres inden for EU, er inklusive den lokale moms gældende for det pågældende modtagerland (i henhold til EU’s momsregler) samt eventuelle afgifter.
  • Levering uden for EU: Ved levering til lande uden for EU (f.eks. Norge, Schweiz eller Storbritannien) faktureres varen uden moms. Bemærk, at varerne kan blive pålagt lokal importmoms, told og eventuelle speditørgebyrer, når pakken ankommer til dit hjemland. Disse ekstra omkostninger afholdes fuldt ud af dig som køber, og vi anbefaler, at du undersøger de lokale toldregler inden bestilling.

Betaling

Betales der med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Alle data, du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL). Det er således kun vores betalingsindløser, der kan læse dem. Hverken iWater Denmark ApS eller andre har mulighed for at læse dine kortdata.

Beløbet trækkes først, når din ordre afsendes fra iWater Denmark ApS, og der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

Har du ikke mulighed for at betale med kort, skal du blot kontakte os på e-mail eller telefon, så vi kan give dig mulighed for at betale via MobilePay eller alm. bankoverførsel (bemærk, at bankoverførsel ikke er omfattet af indsigelsesordningen).

Bemærk ved international kortbetaling: Hvis din konto er i en anden valuta end den valuta, der afregnes i ved kassen, kan din egen bank eller kortudsteder opkræve et mindre vekselgebyr. Dette gebyr er uden for vores kontrol.

Levering

Vi leverer til en lang række lande og benytter anerkendte fragtfirmaer (f.eks. GLS, DHL eller PostNord) afhængigt af modtagerlandet.

Den specifikke fragtpris og de tilgængelige leveringsmetoder for dit land vil fremgå tydeligt i indkøbskurven, inden du godkender din ordre.

Leveringstid:

  • Danmark: Vi tilbyder levering inden for 1-2 hverdage. Leveringstiden på mærke- og helligdage kan dog være 1-2 dage ekstra.
  • Internationalt: Leveringstiden afhænger af modtagerlandet og den valgte fragtmetode. Forventet leveringstid vil fremgå ved bestilling.

I tilfælde af forsinkelser hos vores leverandører eller fragtpartnere vil du modtage besked herom. Forsendelser til udlandet vil blive pålagt det fragtgebyr, som speditøren opkræver for den pågældende destination. Hvis du bestiller flere varer samtidigt, udregnes forsendelsesomkostningerne fra den samlede vægt.

Abonnementsordning vedr. køb af filtre

Ved indgåelse af et abonnement accepterer du, at vi kan opkræve periodemæssige abonnementsbetalinger fra dit kredit- eller betalingskort uden yderligere godkendelse.

Opsigelse, betalingskort og automatisk fornyelse

Ved køb af et filterabonnement vil du automatisk modtage filtre hver måned, hvert kvartal eller én gang årligt efter dit valg.

Pengene trækkes den dag, varerne sendes ud fra vores lager. Vi kan aldrig trække et større beløb, end det du har godkendt ved indgåelse af abonnementsaftalen. Ved eventuelle prisforhøjelser vil du blive adviseret mindst 1 måned forinden.

Det er dit eget ansvar at sikre, at de tilknyttede betalingskortoplysninger er opdaterede (f.eks. i tilfælde af at dit kort udløber, fornyes eller spærres). Opdatering kan ske via din kundeprofil eller ved at kontakte os.

Du kan til enhver tid (blot 5 dage inden næste forsendelse) uden begrundelse opsige dit iWater abonnement ved at skrive til support@iwater.dk.

Fortrydelsesret

Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse (hvis det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis).

Du skal inden 14 dage fra modtagelsen give os besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal sendes til support@iwater.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Undtagelse af fortrydelsesretten (Hygiejnevarer):

Af sundheds- og hygiejnemæssige årsager bortfalder fortrydelsesretten på filtre, ioniseringsmaskiner, hydrogenflasker, hydrogenterapimaskiner og tilhørende forbrugsstoffer, såfremt forseglingen er brudt, eller varen har været fyldt med vand/taget i brug.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du afholder selv de direkte udgifter til tilbagelevering af varen ved fortrydelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Ved returnering skal du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket, gerne i original emballage.

Ved returnering bedes du bruge vores returportal: iwd.dk/retur. Du bør sende varen forsvarligt emballeret sammen med en kopi af ordrebekræftelsen eller fakturaen.

Varens stand, når du sender den retur Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik (dog med undtagelse af hygiejnevarer som nævnt ovenfor), men du må ikke tage den i egentlig brug.

Hvis varen er prøvet udover hvad der er tilladt, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. Manglende original emballage udgør som udgangspunkt en værdiforringelse.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger for at sende varen til dig (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder). Vi tilbagebetaler uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din fortrydelse. Tilbagebetalingen gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre vi udtrykkeligt har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt gyldig dokumentation for at have returneret den.

Reklamationsret

Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb. Der ydes to års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Skade på produktet, som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer, manglende vedligeholdelse eller groft misbrug, er ikke dækket af reklamationsretten.

Du skal reklamere inden for “rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Reklamation meddeles til iWater Denmark ApS på e-mail support@iwater.dk.

Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller evt. krediteres efter aftale. Ved en berettiget reklamation afholder iWater Denmark ApS naturligvis rimelige fragtomkostninger. Vi beder dig benytte vores returportal til dette.

Ved fejl eller mangler rettes henvendelse til: iWater Denmark ApS, Fredensvej 5, 4200 Slagelse, Tlf.: 76 72 72 70 E-mail: support@iwater.dk

Dine personlige oplysninger

Når du bestiller en vare, skal du oplyse navn, adresse, e-mail og tlf.nr., så vi kan sende varen til dig. Alle personlige informationer behandles strengt fortroligt og videregives eller sælges ikke til tredjepart.

Oplysning om klagemuligheder

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os på support@iwater.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Nævnenes Hus
Mæglingsteamet for Forbrugerklager
Toldboden 2
8800 Viborg

Du kan klage via Klageportalen for Nævnenes Hus på: naevneneshus.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse: support@iwater.dk.

Leje af maskiner

Oprettelse
Lejer betaler et engangsgebyr for oprettelse, som dækker leveringsudgifter, forsikring, inhalationsslanger m.m..

Månedlig leje
Lejer betaler et månedligt beløb, som trækkes automatisk hver måned.

Opsigelse
Lejen opsiges med 30 dages varsel. Lejen er endelig ophørt, når maskinen er leveret tilbage til iWater, og iWater har kvitteret for modtagelsen. Du skal benytte iWaters returportal: iwd.dk/retur. Lejer forpligter sig til at pakke varen forsvarligt og indlevere pakken i den nærmeste GLS pakkeshop.

Vedligeholdelse, ansvar og skader
Lejer skal aflevere det lejede i samme stand, som det er modtaget. Almindelig slid og slitage er forventet. Det er derfor kun større skader eller defekter, der påhviler lejeren. Bemærk: Lejer bærer det fulde økonomiske erstatningsansvar for maskinens værdi ved bortkomst eller tyveri, mens maskinen er i lejers varetægt.

Tekniske problemer
iWater er forpligtet til at sikre, at maskinen fungerer. Skulle der opstå problemer, skal du straks kontakte os.

Forsikring
Lejers egen indboforsikring dækker typisk ved brand eller pludselig opstået skade, f.eks. hvis maskinen falder ned fra et bord. Undersøg evt. vilkårene hos dit eget forsikringsselskab.

Køb af maskine
Ønsker du at købe maskinen, modregnes oprettelsesgebyret samt de første 3 måneders leje i købsprisen. Dette tilbyder vi for at give alle mulighed for at prøve hydrogenterapi i eget hjem, inden de køber en maskine, uden at det koster ekstra.

Lovvalg og værneting

Køb af varer på dette website er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der måtte opstå i forbindelse med dit køb, herunder tvister om betingelsernes eksistens eller gyldighed, skal indbringes for en kompetent dansk domstol.

Denne bestemmelse om lovvalg fratager dig dog ikke den beskyttelse, der tilkommer dig i medfør af ufravigelige lovbestemmelser i det land, hvor du har dit sædvanlige opholdssted, såfremt vi retter vores kommercielle aktiviteter mod dette land.

Sprog

Disse handelsbetingelser kan være oversat til andre sprog. I tilfælde af uoverensstemmelser eller tvivl om fortolkningen mellem den danske version og en oversat version, er det altid den danske originaltekst, der er gældende.