Optimal restitution for den seriøse sportsudøver

Det skal gøre ondt før det gør godt – eller?

I denne artikel vil vi komme nærmere ind på hvordan hydrogen kan blive en gamechanger til optimal restitution.

DOMS er et begreb man bruger inden for for idrættens verden “Delayed Onset Muscle Sorensess”. På dansk betyder det forsinket muskelømhed og refererer til den smerte og stivhed, som føles i musklerne 24 til 72 timer efter intensiv fysisk aktivitet. DOMS er en normal reaktion efter træning, og ikke et tegn på skade men en del af kroppens tilvænning til nye aktivitetsniveauer.

Når vi øger intensiteten af vores træning, udsætter vi musklerne for en belastning, de endnu ikke er fuldt tilpasset til. Det kan medføre mikroskopiske forandringer i muskelvævet og det omkringliggende bindevæv og samtidig udløse en midlertidig inflammatorisk respons. Det er blandt andet denne reaktion, der kan være med til at give ømhed og smerter efter uvant eller hård træning.

Belastningen er samtidig et vigtigt signal til kroppen. om at aktiveres en række reparations- og tilpasningsprocesser, som gør musklerne bedre rustet til at håndtere en tilsvarende belastning – næste gang. Over tid kan denne tilpasning bidrage til øget muskelstyrke og udholdenhed.

Det er et godt eksempel på hormese: En passende belastning skaber kortvarigt stress i kroppen, og stressen bliver et signal, der sætter kroppens egne reparations- og tilpasningsmekanismer i gang. Belastningen skal dog være passende – bliver den større end kroppens evne til at restituere og tilpasse sig, øges risikoen for overbelastning og skade.

Fysioterapeut anbefaler hydrogen

Michael Knudsen fra Nordsjælland Fysioterapi er aktiv cykelrytter og ville selv prøve hydrogen inhalation inden han skulle beslutte om det var noget han ville tilbyde sine klienter. Hør om hans egne oplevelser her.

Kan hydrogen forbedre din træning?

Hydrogen er en super effektiv “antioxidant” til den professionelle sportsudøver og til supermotionisten

Fra klassiske antioxidanter til en ny forståelse

Da iWater begyndte at arbejde med molekylært hydrogen, var området stort set ukendt i Danmark. Internationalt var der imidlertid allerede ved at vokse et nyt forskningsfelt frem. Et vigtigt gennembrud kom i 2007, da japanske forskere i Nature Medicine viste, at molekylært hydrogen kunne reducere det meget reaktive hydroxylradikal, uden at reagere med flere af de reaktive iltforbindelser, som også har vigtige fysiologiske funktioner i kroppen.

Det udfordrede til dels den traditionelle forestilling om antioxidanter og inflammation, da det nemlig ikke alene noget, vi skal forsøge at fjerne fordi inflammation også indgår i kroppens normale, immunforsvar og tilpasning til blandt andet fysisk træning samt beskyttelse mod virus og vira. Derfor handler en sund krop ikke om at eliminere al inflammation, men om at bevare den rette biologiske balance mellem det gode og det dårlige.

Netop denne nuance har været central for iWaters interesse for molekylært hydrogen. iWater var tidligt ude med at følge den internationale forskning og bringe denne nye forståelse af hydrogen til Danmark, på et tidspunkt hvor området endnu ikke havde fået opmærksomhed i de etablerede danske forskningsmiljøer.

Det betyder ikke, at danske forskere tog fejl, når de fremhævede, at inflammation også har nødvendige funktioner. Tværtimod er udsagnet om, at kroppen har brug for en fungerende inflammatorisk respons, helt centralt. Men hvad forskerne ikke forstod blev desværre i første omgang til modstand frem for nysgerrighed.

Det interessante ved molekylært hydrogen er netop, at det ikke blot fungerer som en klassisk antioxidant, der uspecifikt forsøger at fjerne inflammation, men indgår i en mere kompleks regulering af oxidativt stress og kroppens egne beskyttelsesmekanismer hvilket de Japanske forskere allerede i 2007 havde fundet og offentliggjort i Nature Medicin; Hydrogen er en selektiv antioxidant https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17486089/ , og Professor Jan Slezak fra “Faculty of Sport and Physical Education” i Novi Sad, Serbien kom ganske få år senere præsentere interessant forskning som dokumenterede molekylær hydrogenens effekt på restitution og performance https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30970215/

At antioxidanter også kan være hjælpsomme i forbindelse med opbygning af muskelmasse og udholdenhedstræning er nyt for mange i Danmark, men ikke desto mindre sandt hvis blot antioxidanerne kommer fra hydrogen vand eller hydrogenterapi.

“Jeg har aldrig spillet bedre og aldrig været i bedre fysisk forfatning. Jeg må bare sige at det virker“. Erik Sviatchenko Professionel fodboldspiller

Hurtigere recovery med hydrogen

Hydrogen kan lindre træthed efter højintensiv træning og hydrogen kan reducere den skadelige inflammation, som kan øge risikoen for skader.

Hydrogen er verdens mindste antioxidant med helt unikke egenskaber som selektivt går ind i atletens mitokondrier og fjerner den dårlige inflammation og toksiske hydroxylradikaler (OH) mens andre fysiologisk vigtige muskelopbyggende reaktive oxygen/nitrogen-arter efterlades upåvirket

ATP står for adenosintriphosphat, og er den primære energikilde for celler. ATP bruges i mange biokemiske processer, herunder muskelkontraktion, syntese af biomolekyler og transport af stoffer over cellemembraner. Når ATP nedbrydes, frigives energien, som cellerne bruger til at udføre nødvendige funktioner. MEN… under nedbrydningen af ATP omdannes det til ADP (adenosindifosfat) og AMP (adenosinmonofosfat) som er kroppens affaldsstoffer, affalkdsstoffer som over tid kan blive til inflammation og toksiske hydrogxylradikaler (OH)

Kroppen har brug for effektive metoder til at fjerne affaldsstoffer forhindre ophobning disse skadelige forbindelser, og det er netop her at molekylær hydrogen kommer ind som en game changer.

Forskning over de sidste 18 år, viser at hydrogen kan lindre træningsinduceret oxidativ stress og inflammation. Hydrogen kan trænge ind i cellemembraner og diffundere hurtigt ind i mitokondrier, hvor de selektivt kan reducere inflammation.
A review of molecular Hydrogen as a novel nutrition

Mitokondrierne – cellernes energicentraler

Mitokondrierne kaldes cellernes kraftværker, fordi det er her, en stor del af den energi, vi bruger, bliver produceret i form af ATP. Under produktion af ATP dannes der samtidig reaktive iltforbindelser (ROS) som en naturlig del af cellernes stofskifte. Men ROS skal ikke betragtes som rene affaldsstoffer. I passende mængder fungerer de som vigtige signalmolekyler og er blandt andet med til at regulere kroppens tilpasning til fysisk aktivitet. Problemet opstår, hvis produktionen af affaldsstoffer overstiger cellens evne til at regulere dem. Så kan der opstå oxidativt stress og beskadige blandt andet lipider, proteiner og DNA. Kroppen har derfor udviklet avancerede antioxidative forsvarssystemer, som hjælper med at holde denne balance.

C-vitamin og mitokondrierne

C-vitamin er en af vores bedst kendte antioxidanter men C-vitaminer er ikke i stand til at passere mitokondrie membraner, men det er molekylært hydrogen fordi det er så meget lille, og samtidig et neutralt molekyle, at det hurtigt kan diffundere gennem biologiske membraner.

Det var netop denne evne til hurtigt at diffundere gennem membraner, som Ohsawa og kolleger fremhævede i deres banebrydende studie fra 2007, hvor forskerne viste i celle- og dyreforsøg, at Hydrogen kunne reducere hydroxylradikalet (•OH), som er en særdeles reaktiv og potentielt skadelig ROS, mens hydrogen under forsøgsbetingelserne ikke reagerede på samme måde med flere andre reaktive iltforbindelser, der også har fysiologiske funktioner. Det var baggrunden for betegnelsen “selektiv antioxidant”.

Bekim Christensen har siden 2017 drukket hydrogenberiget vand men det var først da han for 5 år siden begyndte at inhalere Molekylær hydrogen, at han for alvor mærkede forskellen på hans fysisk præstation. – Se video hvor Bekim i 2024 fortæller om hans rejse med Hydrogen https://www.youtube.com/watch?v=7KEFulT3x1g

Fra antioxidant til biologisk signalmolekyle

I dag er interessen for molekylært hydrogen rykket videre fra spørgsmålet: “Hvilke frie radikaler kan hydrogen neutralisere?” til et større spørgsmål: “Kan hydrogen også påvirke cellernes redoxsignalering og aktivere kroppens egne beskyttelses- og tilpasningsmekanismer?”

Den klassiske forestilling er:

Antioxidant → møder frit radikal → neutraliserer det.

Den nyere og mere komplekse model kan beskrives som:

Hydrogen → påvirker redoxsignalering → cellens egne forsvarssystemer reguleres → øget evne til at håndtere oxidativ belastning.

Måske ligger hydrogens mest interessante egenskab derfor ikke i, hvor mange frie radikaler det kan fjerne, men i dets mulige evne til at påvirke kroppens egne systemer for balance, tilpasning og cellulær modstandskraft.