Hvad gør drikkevand ved min krop?

Organerne i din krop er dybt afhængige af vand. Her forklarer vi, hvad vand betyder for udvalgte organer:

Din hjerne → Består af 85% vand. Hvis du er dehydreret, bliver niveauet af energi i hjernen lavere. Det kan medføre hovedpine samt dårlig koncentration og korttidshukommelse.

Dit blod → Blodet i vores kroppe består af hele 95% vand. Blodet transporterer vigtige næringsstoffer til cellerne og fjerner samtidig affald fra cellerne. Hvis man er dehydreret, vil ens regulering af blodtrykket ikke fungere optimalt, og det kan hæve ens blodtryk.

Din hud → Huden består af 70% vand. Når vi sveder, mister vi vand fra huden. Vores omgivelser, blandt andet klimaanlæg, sæbe, rensemidler og lav fugtighed, er med til at beskadige huden. Det reducerer samtidig hudens evne til at holde på fugt. Derfor er det vigtigt, at vi drikker vand.

Dine knogler → Knoglerne består af omkring 22% vand. Vandet er med til at sikre, at knogleleddene kan bevæge sig frit og godt. Det væv, der sidder i enden af ​​alle knogler, holder på vand for at vores knogler og led kan bevæge sig frit. Når du drikker tilpas med vand, fungerer dette system godt. Er du dehydreret, vil der opstå friktion, når vi bevæger os, og det skader leddene og er smertefuldt.

Dit hjerte → Dit hjerte består af 77% vand. Forskning peger på, at vand er med til at forbedre den måde, ens hjertearbejder på samt mindske risikoen for hjertesygdomme.

Dine lunger → Lungerne består af 80% vand. Blot ved at trække vejret mister en person mellem 0,5-1 liter vand om dagen. For at optage ilt og samtidig komme af med kuldioxid skal vores lunger hele tiden være fugtet med vand. Er du dehydreret, har du formentlig også sværere ved at trække vejret.

Hvad indeholder vand?

Når du tager et glas vand fra hanen, indeholder det fra naturens side mange forskellige mineraler, men desværre også andre ting, som har vist sig skadelig for kroppen.

→ Vigtige mineraler og salte fra de jordlag, hvor grundvandet indvindes fra. Da jordlagene varierer alt efter, hvor man er i Danmark, vil det påvirke smagen af ​​drikkevandet. F.eks. så har vi erfatinger med at der i danmark er områder med mere kalk eller mere jern end i andre områder. Det vil altsammen påvirke smagen. Som et udtryk for, at der er større og større opmærksomhed på netop smagen af ​​vand, kan man i Frankrig uddanne sig til vandsommelier.

→ Uskadelige vandbakterier. Alle vandværker tester løbende det vand, de pumper op. Vandet er underlagt strenge krav i forhold til, hvad det indeholder. Visse bakterier, blandt andet disse vandbakterier, spiller ingen rolle for os mennesker. Om det meget alvorligt, hvis vendt er colibakterier findes i vandet.

→ Miljøskadelige stoffer. Her er der tale om stoffer, der ikke naturligt findes i vandet. De er kun til stede i vandet på grund af en forurening af grundvandet. Det kan eksempelvis være rester af pesticider, glyfosat(roundup) smampemidler, azolmidler i drikkevandet eller ftalater for ikke at tale om mikroplast.